3 dags juletur til Ærø - UDSOLGT

3 dags juletur til Ærø

Tag med på en hyggelig juletur til Ærø med Skørringe Rejsers faste makkerpar John og Erik!

Der er lagt op til en rigtig hyggelig tur når John Jensen og hans rejseleder Erik kører på juletur til Ærø d. 24 til d. 26 november 2023. Se program:

24/11-23: Busopsamling jfr. nedenstående skema. Færge kl. 9.15 fra Tårs til Spodsbjerg inkl. kaffe og franskbrød. Derefter kører vi til Fattiggården i Svendborg og får en guidet rundvisning på ca. en time. Vi tager på en spændende rundvisning bag murene og ser, hvor de indlagte sov, spiste, arbejdede, blev vasket – osv. indtil 1974 hvor stedet blev lukket. Derefter spiser vi frokost på Bregninge Mølle. Kl. 14.40 tager vi med ÆrøXpressen fra Rudkøbing til Marstal, og efter ankomsten til Ærø tjekker vi ind på Ærø Hotel i Marstal. Kl. 18.00 bydes der på en dejlig 2-retters menu inklusiv 1 drik og kl. 20.30 bydes der på kaffe/the og de berømte Ærø pandekager.

25/11-23: Efter en dejlig morgenbuffet, skal vi opleve den lille hyggelige ø, fra bussen ser vi en del af øens seværdigheder, Ærø byder på mange oplevelser året rundt, og den smukke natur præger landskabet, når man begiver sig rundt på øen. Vi skal på turen besøge Ærø Bryggeri, hvor vi skal have en ølsmagning sammen med en fortælling om bryggeriet og frokost. Efter frokosten skal vi med en lokalguide videre i vores rundtur på øen, vi slutter i eventyrbyen Ærøskøbing med en guidet tur til fods, herefter bliver der tid på egen hånd til at opleve det hyggelige julemarked i Ærøskøbing. Her bugner det af gode tilbud og dufter af brændte mandler fra de mange boder på byens torv. I det gamle skibsværft byder de på honningkager og ærøske æbleskiver tilsat herlig julemusik. Sidst på eftermiddagen går turen retur til hotellet. Kl. 18.00 slås dørene op for den store julefrokostbuffet med drikkevarer ad libitum krydret med dinnermusik og underholdning, og mulighed for hygge i baren efterfølgende.

26/11-23: Efter den dejlige morgenbuffet, pakker vi bussen og tjekker ud fra hotellet. 
Vi besøger den 350 m2 store Ærø Gårdbutik "Uldgården", der ligger midt i Bregninge. Fra egen lille fabrik præsenteres unikke uldvarer i helt egne kvaliteter og designs. Der ses et bredt sortiment af let beklædning i bomuld, silke og hør produceret med omtanke og behageligt at have på. Udover naturlige tekstiler kan man også blive klædt på til færden i naturen, da gårdbutikken bugner af praktisk outdoortøj til fritid, arbejde, jagt, golf, fiskeri og sejlads til alle årstider. Herudover findes ø-specialiteter, helseprodukter, kunsthåndværk og masser af gode gaveideer. Ved middagstid er vi tilbage i Marstal igen. Inden vi skal med ÆrøXpressen kl. 13.30 til Rudkøbing, bliver der lidt tid på egen hånd. Ombord spiser vi en medbragt sandwich inklusiv en øl/vand. Efter ankomst til Rudkøbing kører vi til Spodsbjerg og sejler kl. 15.15 hjem mod Lolland Falster, på sejlturen hjem får vi kaffe med dagens kage.

Busafsætning jfr. nedenstående liste.

Der er buskaffe med sødt, de dage det kan passe.

Pris:
Pris pr. person: Kr. 3690,-
Enkeltværelsestillæg kr. 400,-

Med i prisen er:

  • Bus, moms og rejsegaranti
  • Færge Tårs-Spodsbjerg T/R inklusiv kaffe og franskbrød / kage
  • Færge Rudkøbing-Marstal T/R
  • 1 x frokost inkl. 1 øl/vand, 1.dag
  • Besøg, ølsmagning og frokost inkl. 1 øl/vand på Ærø Bryggeri på 2. dag
  • 1 x sandwich inkl. 1 øl/vand, 3. dag
  • Besøg og rundvisning på Fattiggården i Svendborg
  • 2 nætter på Ærø Hotel, Egehovedvej 4 5960 Marstal, i delt dobbeltværelse
  • 1 x 2-retters menu inkl. 1 øl/vand/glas vin og kaffe/te med Ærøpandekager
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x julefrokostbuffet med drikkevarer ad libitum i 3 timer
  • Dinnermusik og underholdning om aftenen på 2. dag
  • Besøg i Skipperbyen Marstal
  • Guidet udflugt på Ærø med lokalguide (i bus og til fods) på 2. dagen
  • Besøg på Ærøskøbing julemarked
  • Besøg på Uldgården
  • Rejselederservice fra Skørringe

Tilmelding:
Tilmelding til turen kan ske på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på telefon 54608012.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på juleturen til Ærø 😀

Sted Højmølle kro Nykøbing F. Cementen Sakskøbing Bane Maribo Bane Søllested v. rundkørsel Nakskov Krøyers gård p-plads Tårs Færge
Ud 07.10 07.25 07.50 08.10 08.25 08.40 09.00
Hjem 17.40 17.25 17.00 16.45 16.30 16.15 16.00

Vend din mobiltelefon til landscape for at se opsamling og hjemkomst.

Device orientation gif

Se rejser

Klik på "Se aktuelle rejser" for at se rejser og ture.


Få et tilbud

Ring på telefon 54 60 80 12 eller klik på linket her for at få et uforpligtende tilbud på jeres næste busrejse.